LIVETS TRÆ

foto: Jens Markus Lindhe og private fotos

Den samlede udsmyknings titel er Livets Træ, som symbol på opstandelse og evigt liv. Det er en udsmykning båret af ideen om at bruge og genbruge det allerede forefindende. Og supplere med indgreb, der trods tyngde og synlighed går i eet med kirkerummets stemning af afklarethed og ro. Genbrug, enkelhed og tilstedeværelse har været nøgleord i mit forslag.

Kalkmaleriet i østvinduets lysning fremstår helt centralt i kirkerummet og det var magtpåliggende for mig ikke at antaste de oprindelige smukke kalkmalerier med en ny billedfortælling.
Livsgrenen er derfor placeret i rummet mellem den smalle vinduesåbning og ydermuren. Udefra opleves Livsgrenen i sin fulde størrelse. Indefra opleves den ‘beskåret’ og grafisk og bliver i modlys til alterpartiets kors. Et kors der forbinder sig med kalkmaleriets spinkle rankeslyng og derved leder tanken hen på det spirende, kommende opstandne liv. Livsgrenen er støbt i bronze og hentet fra den majestætiske blodbøg, der står i haven på Lillebrændes tidligere hovedgård.

Døbefonten, Livsstammen, er en afformning af et af kastanjetræerne fra alleen på Torkilstrup Præstegård, plantet for 120 år siden af præsten Otto Grundtvig, der var storebror til NFS Grundtvig.
Træets knudrede bark giver Livsstammen tyngde og en monumentalitet, der understøtter det fundament, som dåben udgør, når barnet indlemmes i den kristne menighed og grundstamme. Nedfældet i kastanjetræets savsnit er det oprindelige smukke dåbsfad fra 1600-tallet, der bærer tydelige præg af at være blevet brugt gennem mange år her i kirken.

På det renoverede middelalderlige alterbord af munkesten er placeret en ny alter-bordplade i bronze. Alterbordpladen er formet i vådt ler med tryk fra fingerspidserne fra de mange mennesker, der enten følte sympati for projektet eller er tilknyttet Lillebrænde Kirke og landsby. I bronzeoverfladen anes fingeraftrykkenes fine aftegninger. Det er konkrete individuelle spor, der taler om særegenhed og identifikation, men tilsammen et organisk landskab med menneskelige og ’håndgjorte’ stoflige kvaliteter. Det unikke taler sammen med det fælles.
På bordpladens kanter er præget inskriptioner med bibelske citater udvalgt af menighedsrådet og præsten. Citaterne er hentet fra Johannes evangeliet og Paulus’ første brev til Korintherne. Positive opløftende, forkynder de om håb, det medmenneskelige og kærlighed.

Knæfaldets balustre er ligeledes modelleret med tydelige fingeraftryk og derefter støbt i bronze. Balustrene er varierede i tykkelse og udgør en organisk ‘stregkode’, et rytmisk forløb der bryder knæfaldets stramhed og korets og alterpartiets tilstræbte symmetri. Knæfaldet er opdelt i tre mobile dele, der nemt kan afmonteres, så forhøjningen kan bruges som en scene ved f eks et korarrangement. Håndfanget består af en læderbetrukket træliste og knæpuderne er betrukket i samme lysebrune læder, der er afstemt med kalkmaleriets blegede rødbrune jernoxid.
Endeligt er Bispefiguren fra 1400-tallet blevet løftet op på en bronzehylde i øjenhøjde, med et citat fra Zakarias’ Bog 4,6 præget på hyldens sider.

Livets Træ er både stedspecifikt og konceptuelt. Jeg har tilstræbt at udsmykningen er konkret og forståelig men også ønsket at vise, at det komplekse kan rummes i det enkle og støtte den opfattelse, at den kristne forkyndelse er en del af den sammenhængskraft, som naturen begaver os med året rundt. At vi alle med vores små unikke aftryk stammer fra det samme ophav… Fra den samme moder jord.